Hygge og mad hos Obelix 31 august 2024
Leg og sport på Vestervang skolen, 28. juli
En solrig og blæsende dag mødte 13 gallere frem til leg og spas. Høvdingen stod for arrangementet og de resterende 12 blev delt på 4 hold, som nu skulle igennem en række discipliner som Puslespil, badebold oppustning, bordtennis på et meget ujævnt bord, 4 på stribe, ringspil, basket med flere, for så at afslutte med en quiz med musik og almen viden.
Der var handlet lidt morgenbrød og chips som gik godt til de mange medbragte øl.
Obelix udmærkede sig i yatzy med meget store terninger, hvor Miraculix formåede at sende to af terningerne uden for den god 70m2 store spilleplade.
Disko var skarp på puslespil (Martinix sidder stadig og funderer over placeringen af de hele 49 brikket), mens Porno var overlegen i 4 på stribe efter finaleopgør mod Senilix.
Miraculix var suveræn i bordtennis og Obelix var helt umulig i samme, mens kun Fitnix kunne få basketbolden i kurven.
Den afsluttende quiz viste små evner til at gætte 3 musik spørgsmål (kun 1 af dem blev gættet), mens der var bemærkelsesværdig viden om buslinje 166 hos Porno.
Apropos porno så vidste to af holdene, at pornhub har blokeret adgang fra 19 stater i USA, et hold vidste at årets oktoberfest er udgave nummer 189, og et andet hold vidste at prisen for en mass til året fest koster €14,90 (begynd at spar op venner).
Høvdingen havde mere end rigeligt svært ved at holde styr på pointene undervejs, og gav derfor et fejlagtigt foreløbigt resultat af dagen.
En nøjagtig gennemgang senere på dagen viste, at 3 hold sluttede helt lige med 25 point, hvorfor flest vundne discipliner bliver afgørende:
Hold 3, Miraculix, Limpix og Disko havde 4 førstepladser og løber med de 6 point.
Hold 2, Obelix, Senilix og Mejerix havde 3 førstepladser og får dermed 5 point.
Hold 1, UnderDennis, Akkasut og Porno havde 2 førstepladser og får dermed 4 point.
Hold 4, Martinix, Printix og Fitnix fik 19 point og bliver dermed tildelt 3 point.
Høvdingen smed en terning og landede på hold 2, mens Hørme får 1 point for at møde op i slutningen af arrangementet, og Snotte får minus 1 for et sent afbud.
Der er dermed lagt op til en historisk tæt afslutning på galleråret, da UnderDennis har 43, Miraculix og Obelix 42 mens Majestix med 41 skal have vind i ryggen for at vinde.
Opdateret bødeliste:
Snotte 15 øl, for sent afbud – UnderDennis 5 øl, gul trøje på undergaller – Mobilix 30 øl, gl. gæld – Boomer 5 øl, gl. gæld –
Våd Disc golf i Valby/Glostrup, 30. juni
En meget tidlig søndag i juni, som ligeledes var voldsomt våd (fra oven) mødte 10 standhaftige gallere op i Valby Parken for at smide med disc. Der var mange forskellige måder at beskytte sig mod de mange mængder regn der faldt denne morgen, men mod lyn og torden kæmper selv de gæve gallere forgæves! Derfor besluttede de fornuftige arrangører at vi ikke skulle gå rundt under de mange træer og på de åbne vidder.
Gallerne drog i deres drocher mod Limpix adresse i Glostrup, hvor der heldigvis var en tør kælder med plads til alle. Der blev delt et par øl og fortalt nogle gode historier (løgnhistorier), og Boomer beærede alle andre med at dukke op, efter Porno havde ringet ham ud af sengen.
I retfærdighedens tegn, blev der trukket lod om pointene, og Obelix får 6 point, Martinix 5 point, Printix 4 point mens den resterende del af flokken tager 3 point.
Bøder til afregning næste gang:
Mobilix 30 øl, for sent afbud og gl. gæld. – Printix 30 øl, dbl. op på glemt gæld. – Boomer 5 øl, for sent. – UnderDennis 15 øl, gul trøje på undergaller samt dbl. op på glemt gæld. – Obelix 10 øl, dbl. op på glemt gæld. – Disko 20 øl, gl. gæld.
Galler femkamp på Bakken
26. maj 2024
16:10
Med otte afbud var vi en lille tæt skare på ti, der dog var sværere at drive rundt og holdestyr på end 24 børnehavebørn der har fået turpas i stedet for deres eftermiddagslur.
Det var taget bødeøl med og vi mødtes foran indgangen i god ro og orden hvor den første blev nydt, heldigvis var der også lidt vand med så de beskidte dåser kunne få en skyller.
Der var en spænding af mild stress i luften da der var nogen der skulle nå hjem og se noget meget vigtigt sport af en eller anden slags.
De fremmødte var Pasifix(Morten), Majestix(Steen M.), Obelix(Per),Mobilix(Peter),Martinix(Max), Discotix(Henrik), Fitnix(Steen L.), Limpix(Jesper), Miraculix(Allan) og UnderDennis
Alle var kampklare og spændte men måtte dog sande efter et par fæle skuffelser at femkamp disciplinerne først åbner kl 12, hvilket jo ikke gjorde stressen mindre hos de sporty gallere der havde en meget stram bagkant.
Arrangørerne, der ligeledes havde lagt et stramt program, måtte indse at styrkeprøven som var lagt i programmet måtte aflyses pga. fremskreden alder og diverse skader som også højst sandsynligt er aldersrelateret og den blev skiftet ud med lidt minigolf som jo er en af Gallernes stærke sider, der blev trænet for et par arrangementer siden. Miraklet skete og Miraculix gik ud af den dyst som en klar vinder. Ingen af arrangørene formåede at få nogle kugler i hul og Limpix fulgte deres eksempel.
Næste skud på stammen var bueskydning og her blev der både skudt i øst og vest, utroligt at ingen kom til skade. Det lykkedes igen Limpix ikke at ramme noget som helst og stik imod alle skrevne og uskrevne regler, for ikke at nævne etik og god stil, gik UnderDennis med sejren i denne kategori.
Gallerne blev derefter drevet videre med hård hånd, hen til den næste disciplin som var vikinge-øksekast.
Også her var der flere der formåede at ramme ingenting, på trods af at der var to målskiver og fem økser til hver.
UnderDennis der klart ikke har fundet sin plads gik igen fra som vinder og modtog oven i købet en vinder-badge fra denne disciplin.
Alle Gallerne spillede lige en hurtig gang lykkehjul for at vinde en pose chips men måtte sande at huset altid vinder. UnderDennis fik dog et truthorn for øksekastet som dog hurtigt blev givet videre til Pasifix, da han skulle til et selskab i en eller anden park lidt senere.
Stødt videre gik det mod en gangster maskingeværsrede i den fjerneste ende af Bakken hvor der blev skudt flere salver af uden at det kunne ses hvorhen, dog gik Miraculix og UnderDennis derfra med en delt sejr da de havde ramt alt der kunne og skulle rammes men ak, nu røg koncentrationen hos flere af Gallerne, nogle blev sultne midt i det hele og skulle have mad, andre gik den forkerte vej og nogle blev helt væk, så da resten af os nåede den sidste disciplin som var fodbolddart var vi ca halvdelen tilbage.
Der blev skudt til måls og de mange lange ensomme timer der var blevet brugt på at spille mur med sig selv, gav endelig pote, så førstepladsen blev delt mellem Discotix og Miraculix, dog lavede Discotix den højeste score på dartskiven med et par flotte velrettede skud. Om det var fordi han havde skiftet gallertrøjen med en fodboldtrøje vides ikke, men det havde han prøvet før!
Derefter trådte panikken ind og flere Gallere sås småløbende ud fra Dyrehavsbakken og lur mig om der ikke blev stress-skidt lidt inden de satte sig i bilerne og kørte derfra i høj hast.
Den endelige score sluttede således :
1. Miraculix 49 point
2. UnderDennis 47 point
3. Obelix 39 point
4. Fitnix 37 point
5. Mobilix 33 point
6. Martinix og Discotix 28 point
7. Limpix 25 point
8. Majestix 22 point
9. Pasifix 18 point
Resten satte sig over på Peter Liep´s Hus hvor de nød en morfar Classic for at fejre lille Kaj og en lækker tatar af dåvildt tilsat en mild brise af hestelort.
Bøder: Disko 15 øl for alternativ beklædning og 5 øl for utidig spiselyst
Mobilix: Hørskjorte i stedet for gallertrøje 15 øl
Printix sent afbud 15 øl
Majestix, Obelix utidig spiselyst under arrangementet 5 øl
UnderDennis: 5 øl for at være iklædt den gule trøje.
Spil, Quiz og Grill d. 28.04.24
På hin søndag d. 28.4.24, hvor arrangørerne havde allieret sig med Heliofix, som skabte en
heliotropisk stemning, samledes 12 konkurrenceivrige og forårskåde gallere på en græsplæne i
Avedøre. Dvs. det var så ikke helt der vi mødtes, da de ærede arrangører, som i øvrigt er
højtuddannede projektledere, syntes at vi skulle gå forbi græsplænen hen til en bænk, for så at gå
tilbage til græsplænen. Men som enhver galler ved, er frem og tilbage lige ekstra langt.
På Græsplænen blev gallerne delt i 3 hold, hvor arrangøren måtte give Pasifix 5 bødeøl for at
kalde nogle af de ærede gallere ved deres helt og almindelig hverdags fornavn, mens andre blev
kaldt ved deres gallernavn. At gøre forskel på folk er en ligeret, men gallere er en ulige flok, og så
går den ikke. Pasifix brokkede sig meget over afgørelsen til arrangøren, som i øvrigt var ham selv,
men lige lidt hjalp det. Judge rules og så uretfærdig må Pasifix så sande, at virkeligheden i
Avedøre er.
De 3 hold skulle kæmpe 4 konkurrencer, som var; A: kaste plastic tallerken ned til en ende og
tilbage igen. B: Games of thrones også kaldet kongespil (kaste træpinde efter små træblokke), C:
Kaste metalkugler hen til en lille trækugle (Petanque – ikke at forveksle med baguette) D: Quiz om
Avedøres stolthed; Filmbyen og Zentropa
I de forskellige konkurrencer var der både skuffelser og ærgrelser, og ærgrelser og skuffelser over
egen formåen men også meget kreativitet, fordrejninger af regler, bullshit, og pragt præstationer,
som kunne deles med gallernes bedre halvdel derhjemme.
I El DiscPlastico (en af de helt store klassiker i Gallernes spil galleri, for der findes vel næppe en
større glæde end at kaste tallerkner fra punkt a til b), var den gængse undskyldning for at komme
op på et ikke tællebart antal kast, at kasterne var bange for at ramme de store horder af tilskuere
(der var mindst 3), som var til cricket kamp på en anden del af græsplænen. Denne tiltro til egen
præcision hos kasterne og omsorg for andre, skabte stor glæde hos arrangørerne. Den anden
ubekendte faktor var at kasterne blev udsat for stor set alle vindretninger, heriblandt kastevind,
sidevind, modvind, medvind, hvilket var ensbetydende med at alle kast endte i orkanens øje. Dette
gjorde det nogenlunde muligt at finde på en mere eller mindre god undskyldning for tallerkens
farefulde færd i luften.
Ved Games of Thrones vakte det stor glæde at se de bæredygtige remedier fra Pornos spil.
Træstammerne, som vi skulle kaste efter bønderne og konge, var lavet af ægte træer fra skoven.
Og nej Printix det var ikke egetræ men hasseltræ, træstammerne kom fra. Tak for rettelsen Porno
og Printix mød gerne mere forberedt op næste gang.
Et af holdene opfandt i spillet en ny bondeopsætning (alle bønder på stribe), som umiddelbart
skulle gøre det nemmere at ramme, remains to be seen… og lad os så ikke tale mere om det.
I Petanque spillet måtte Porno og Pasifix arbejde med tilgangen ”troen på”, da Miraculix ikke
længere kunne ramme noget som helst. Det skal her siges, at Porno havde fundet ekstra
sexappeal frem og lagde sig helt op til grisen, og Pasifix klemte sig også indimellem de andres
kugler, hvor der var plads. Miraculix måtte beroliges med, at der stadig fandtes mirakler og til sidst
endte det dog også, som det plejede og Miraculix vandt dysten, da Porno og Pasifix var mæt af
gris og blevet træt i hånden.
Sidste konkurrence var en quiz om Filmbyen og Zentropa, hvor spørgsmålene tog os godt
igennem Filmbyens historie og stifterne af Avedøres stolthed.
Efter konkurrencerne tog vi til Discos dancehouse, hvor vi mødte Boomer, som trods hofteknas
dukkede op og hyggede sig med gallerne, for som den gamle mundheld hos Gallerne siger: ”så
længe det knager så boomer det, og det var knagmende dejligt at have boomer med til hyggen.
UnderDennis blev sat i gang med at vende den pølsen. Det var tydeligt at se, at han havde et godt
greb om pølsen, og det var vist ikke først gang, at han havde en god gang Wurst i hånden.
Afslutningen på dagen viste, at Gallerne er en ivrig og seriøs flok, som er ambitiøse omkring
gallerligaen. Toppen af ligaen har vel aldrig været mere tæt end nu, helt på højde med Premier
League og Superligaen. Uhauha det er fandme uhyggeligt. Der var derfor en engageret og ivrig
debat om point uddeling, og forbudte ord, såsom adhoc og nuanceret fygede i vinden. Det blev dog
kun ved en frisk brise og inden det udviklede sig til tumultagtige scener, listede folk hjem over.
Tak til Disco for generøst at stille sit hjem til rådighed og til alle gallerne for at møde op med
tvivlsomt selskab og godt humør.
Konkurrence:
Hold C (Miraculix, Mejerix, Under Dennis, Senilix) = 6 point
Hold B (Majestix, Pornografix, Snottevix, Fitnix)) = 5 point
Hold A (Pasifix, Discotix, Martinix, Printix) = 5 point
Udenfor kategori
Boomer = 1 point
Limpix = -1 point
Ikke fremmødte med rettidig afbud:
Hørmetix
Mobilix
Akkasutix
Obelix
Bøder:
Pasifix 5 øl (for ikke at kalde alle ved gallernavn)
Limpix 15 øl for sent afbud
Boomer 5 øl for sen ankomst
UnderDennis og Printix 5 øl hver, for fortsat manglende referat fra deres arrangement i City 2 i februar måned!
Bødeøl:
Printix, Boomer, Miraculix, Under Dennis, Snottevix, Senilix gjorde rent bord, og til alles store
overraskelse på hin søndag var der overskudsøl, som vil blive medbragt til næste galler
arrangement, hvor bødeøl skal medbringes. Overskudsøl er fordelt til Martinix 17 øl, Pasifix 18 øl
og 12 øl Dicotix .
Padel i Brøndby 24/3
Padel skulle der spilles, havde Miraculix og Mobilix bestemt. Desværre for Mobilix blev det så bare uden ham, fandt han ud af dagen inden. 12 gallere fandt det besværet værd at deltage, og ingen gik skuffede hjem.
Lodtrækningen skabte følgende hold:
Obelix og Printix, Majestix og Fitnix (alle dem der hedder Steen), UnderDennis og Boomer, Snotte og Miraculix (heldigt), Disko og Limpix samt Mejerix og Pasifix.
Afbud fra Porno, Hørme, Akkasut og Martinix. Senilix blev syg og meldte fra på dagen, mens Mobilix havde glemt andre ting skulle passes.
Der blev spillet til 3 i kampene, og alle skulle møde hinanden (ikke på samme tid dog).
Det viste sig ganske hurtigt, at Snotte/Miraculix var lidt skarpere end de andre hold, og med fire gange 3-0 og en enkelt gang 3-1 vandt de ret sikkert dagens 6 point, uden alt for store anstrengelser.
Mejerix (der naturligvis havde et udvalg af egne bat med, og valgte på dagen sit fine brune kork bat) og Pasifix klarede sig næstbedst. Udover at tabe til vinderne, smed de yderligere en kamp og endte med 3 sejre, hvilket indbringer dem 5 gallerpoint.
UnderDennis og Boomer samt Disko og Limpix endte med 2 sejre og 3 nederlag, men da de førstnævnte vandt indbyrdes opgør løber de med 4 point, men Disko og Limpix må tage til takke med 3 point.
Hørmetix kiggede forbi til allersidst og får 1 point for denne indsats.
De på dagen mindst heldige Obelix og Printix samt Steen, havde hver 1 sejr og 4 nederlag og de tager derfor ligeledes 3 point med hjem.
Obelix og Printix skabte mest drama da de i en hyggekamp oplevede en nærdøds oplevelse da Printix (som jo ellers har fuld kontrol over bevægelserne) smashede til bolden som skulle den absolut dø, og den snittede Obelix som stod ved nettet. Samme Printix var muligvis den mest koncentrede undervejs (ikke at det hjalp synderligt) hvorfor alt kommunikation fra Obelix gik henover hovedet på ham i kampenes hede. Fitnix var i karambolage med både glasvæg og banen flere gange, når han blev tricket til at gå i den forkerte retning og så skulle korrigere. Det var lidt et under at han ikke kom til skade.
Efter kampene blev der på ægte gallermaner hygget med en lille fadøl eller to, mens alverdens ting og sager blev vendt.
Bøder på dagen og opdateret liste
Mobilix 30 øl, udeblivelse eget arrangement samt sent afbud
Senilix 15 øl, sent afbud og 15 øl gl. gæld. IALT 30 øl
UnderDennis 5 øl mgl. referat Petanque og 10 øl gl. gæld IALT 15 øl
Printix 5 øl mgl. referat Petanque og 15 øl gl. gæld IALT 20 øl
Gl. gæld på følgende
Limpix 15 øl, – Snotte 5 øl, – Boomerangix 5 øl, – Miraculix 15 øl, – Akkasuttix 5 øl,
Petanque Battle 25/2
I dagens episke petanque-eventyr mødtes 14 friske gallere på banen, klar til at kaste kugler og erobre sejren!
Hold 1 Snotte og Akkasut.
hold 2 Porno og Mejerix.
hold 3 Printix ,Senelix og Hørme.
Hold 4 Under Dennis, Obelix og Limpix.
Hold 5 Martinix og Fitnix.
Hold 6 Majestix og Miroculix.
Det var en sand kugle-kamp, hvor hver gallisk kriger viste deres unikke kasteteknikker og taktiske snilde. Boldene fløj som lyn fra himlen, og tilskuerne blev revet med i spændingen.
Efter nogle intense kampe og imponerende kast stod kun fire gallere tilbage til finalen. Det var en kamp mod tiden og mod hinanden, hvor hver kugle kunne afgøre skæbnen.
Majestix og Miroculix, triumferede og var næsten uovervindelige! Med kuglerne som deres våben og deres mod som brændstof tog de sejren med et storslået brag! til trods for de dog tabte lidt af gnisten til Porno og Mejerix, der spillede deres eneste gode kamp mod dem.
Resultat:
Hold 6 Majestix og Miroculix. 6 point
Hold 4 Under Dennis, Obelix og Limpix. 5 point
Hold 1 Snotte og Akkasut. 4 point
resten må nøjes med 3 point, til trods for deres heroiske indsats.
Dagens petanque-kamp var en hyldest til modet, dygtigheden og det uovervindelige galliske ånd!
Minigolf i City2, d. 28 Jan 2024.
Årets til dato bedste Gallerarrangement har referenten (Akkasut) set på Facebook, og som bekendt, står det på Facebook, er det sandt!
16 toptunede og formiddags friske gallere var mødt op på den for de fleste gallere uprøvede minigolfbane. De 2 arrangører havde meget professionelt sørget for, at Gallerne startede før børnefødselsdage, familieudflugter og kærestepar.
Printix dukkede ikke op, han vidste ikke, det var søndag eller også var det noget med en hjort, der var kommet på tværs.
4 hold blev delt på retfærdigvis ved tilfældig lodtrækning:
Hold 1: Martinix 57 slag, Majestix 58slag, Disko 53 slag og Obelix 42 slag. Blev nr. 2 = 5 point.
Hold 2: Miraculix 47slag, UnderDennis 61 slag, Mejerix 48 slag og Boomer 55 slag. Blev nr. 3 = 4 point.
Hold 3: Snotte 50 slag,, Fitnix 57 slag, Porno 46 slag og Hørme 52 slag. Blev nr. 1 = 6 point.
Hold 4: Akkasut 69 slag, Limpix 49 slag, Mobilix 49 slag og Senilix 47 slag. Blev nr. 4 = 3 point.
Efterfølgende forstod kun Miraculix ikke det tildelte hold, muligvis fordi holdet Miraculix var på ikke vandt. Hertil var 2 årsager, de 2 arrangører mandsopdækkede Miraculix, således at hole in one på 18 huller ikke var muligt. Der var også noget med en sten. Den sten var sjov syntes Snotte. (Tjek evt. filmen på Facebook.)
Disko var så glad for ovenstående mandsopdækning, at han smilede, og grinede, og helt undlod Facebook opdateringer om snyd og regnefejl.
Majestix stod for optællingen af de mange slag, således at alt gik retfærdigt til.
Bedst på dagen var Obelix med 42 slag, værst var Akkasut med 69 slag.
Porno spillede sig i Gult, med kun 46 slag
Akkasut brugte også, en del kræfter på at dæmpe gemytterne efter, at Snotte åbenlyst grinede af Miraculix`s middelmådige præstation ved uheldsstenen.
Efterfølgende drak de flest Gallere lidt øller, nogle blev og spiste burgere og div.
Martinix, der næsten fyldte 60 år dagen efter, spendere en omgang øller.
Miraculix gjorde ingen af delene, han var ked af det og havde problemer med P-skiven.
Bøder uddelt og gammel gæld:
Printix 15 øl, sent afbud.
Gammel gæld for alle nedenstående:
Limpix 15 øl, UnderDennis 10 øl,. – Snotte 5 øl, – Senilix 15, Boomerangix 5 øl, Miraculix 15 øl, Akkasuttix 5 øl,
Fitnix bliver 60 og julefrokost serveres, 25. november
Så blev det Fitnix der skulle fejres og galleråret skulle lukkes ned med maner.
Der var flot tilslutning til denne lørdags arrangement, hvor alle gallere undtaget Senilix og medarrangør Limpix mødte frem kl. 12.30 præcis, eller næsten alle, for vores undergaller kaldet UnderDennis brillerede med at komme 10 minutter for sent. Der var noget med en bus der ikke kørte, og UnderDennis havde tilsyneladende ikke fantasi til at starte bentøjet eller var han i virkeligheden bare solidarisk med sine kammerat gallere den dynamiske trio (eller måske det modsatte af dynamiske) Pasifix, Martinix og Mobilix der dels har bragt Dennis ind i klubben og dels jo under normale omstændigheder kommer for sent. MEN hov hvad sker der dog sådan en dag i november, Mobilix kommer 10 minutteer før tid mens de to øvrige kom til tiden! Gode foregangsbilleder for undergalleren, som desværre ikke havde fået dagens memo.
Nå bordene var dækket hos Fitnix, spisebord, ølbord, bobborde og shufflebord. Derudover var der linet op til sømslagning, med nogle gigantiske søm og en meget smuk hammer, men ak og ve, da frosten havde lagt sig over det ganske land, var blokken sømmene skulle slås i frosset, og denne leg udgik derfor.
Der blev delt hold, lodtrækning, mens der blev drukket lidt indledningsøl.
Hold 1: Miraculix & Boomer
Hold 2: Printix & Obelix
Hold 3: Akkassutix & Mejerix
Hold 4: Pornografix & UnderDennis
Hold 5: Diskotix & Fitnix
Hold 6: Mobilix & Majestix
Hold 7: Pasifix & Martinix
Meget flotte hold, og alle skulle spille mod alle i bob og shuffleboard. Bob spilles i 10 minutter, ingen puster og/eller stønnere men ellers de gamle regler (hvilket jo også betyder, at vi finder ud af det undervejs) mens shuffle skulle spilles til 10.
Som altid når gallerne leger, så når vi jo ikke i nærheden af alle kampe, og slet ikke når der også skal drikkes øl, fortælles historier og naturligvis diskuteres lidt regler.
I BOB (det står for Bordet Over Bordbenene) nåede alle at spille 6 kampe og hold 1 var dygtigst med 5 sejre, mens hold 2 og 5 begge havde 4 sejre. Det menes at Obelix på hold 2 stod for 90% af alle point og de slog blandt andet hold 1.
Mindst gode hold i Bordet Over Bordbenene var Pasifix og Martinix, som formåede at tabe alle kampe, dog med ualmindeligt godt humør.
I Shuffleboard var hold 1 og hold 4 dygtigst med 100% sejrsrate, mens hold 2 og 6 var tættest på men også langt fra med 50% sejrsrate. Dårligst var hold 5 med 0% (Fitnix er ret undskyldt her, for han var optaget af madlavning, så det stod og faldt med Disko, altså mest faldt).
Samlet vinder hold 1, Miraculix (he is back) og Boomer (he is old) og får 6 point. På en ærefuld 2 plads slutter hold 2 Obelix og Printix , hold 4 Pornografix og UnderDennis (de to må have en god indvirkning på hinandens koncentrationsevne, eller har Porno også øver BOB sammen med frisbee kast?) samt Mobilix og Majestix og de får 5 point hver. Resten drak øl og fik 3 point.
Hørmetix og Snotte kom da spillene var færdige og får 1 point hver.
Største chok var da det kunne konstateres, at Printix skal have den gule trøje næste gang!!!
Så stod den på mad, med en enkelt lille hyldesttale til fødselsdags barnet og dertil hørende gaver. Fitnix svigtede ikke på det punkt med maden, det var klassisk julefrokost med hvad der til hører, øl (sågar hjemmebrygget lækkerier) og snaps naturligvis, men sild, fisk, leverpostej, flæskesteg med mere, afsluttende med ris a la mande. Gallerne gjorde hvad de er rigtig gode til, hyggede og drak nok lidt mere end de skulle, men det er sandelig også svært, når værten trakterer med alt hvad hjertet begærer eller hvad der bliver spurgt efter. Portvin blev der svagt nævnt i den modsatte ende af bordet, og vupti så var den flaske drukket. Hvem sagde Gin/Tonic det kommer da også bare på bordet, og det var jo utvivlsomt klogt.
Bedst som dagen/aftenen ikke kunne blive bedre, dukkede Senilix og frue op, og det fik da bare humøret til at stige endnu en tand.
Det var en gennemført hyggelig, dejlig, mættende og flydende dag, hvor ingen havde noget at klage over, TUSIND TAK Fitnix for et perfekt arrangement.
Som en sagde, bliv gerne 60 til næste år igen.
Bøder uddelt og gammel gæld:
Limpix 15 øl, skulke fra eget arrangement. – UnderDennis 10 øl, for sent og spil på forkert farve i bob. – Snotte 5 øl gl. gæld, – Senilix 15 øl gl. gæld, – Boomerangix 5 øl gl. gæld, – Miraculix 15 øl, gl gæld, – Akkasuttix 5 øl, gl. gæld
Gallerbowling I World Cup Hallen Oktober 2023
11 friske gallere var mødt op denne våde dag med bowling i World Cup Hallen i Rødovre, hvor De gav den gas på den sidste regnfulde søndag i oktober. Lad os præsentere deltagerne: Diskotix, Mejerix, Akasuttix, Senilix, Printix, Martinix, Snottevix, Mobilix, Pornografix, Obelix og UnderDennis. Det var en dag, hvor ingen kunne undgå at blive våde udenfor, men heldigvis blev der stadig grinet og hygget indendørs med gode chancer for væde til ganen.
Bowlingens historie kan spores tilbage til antikken, hvor tidlige former for spillet blev spillet i Egypten og Romerriget. Imidlertid udviklede moderne bowling sig i Europa i det 12. århundrede. I Tyskland blev det kendt som “Kegelspiel,” hvor spillere forsøgte at ramme kegler med en kugle. Bowling blev hurtigt populært i hele Europa. I USA blev bowling introduceret af tyske og hollandske immigranter i det 19. århundrede.
Det blev oprindeligt spillet udendørs, men indendørsbaner blev hurtigt populære. I 1895 blev American Bowling Congress grundlagt for at standardisere regler og turneringer. I 1950’erne oplevede bowling en enorm vækst i popularitet, især i USA, med udviklingen af automatiske banemaskiner og øget mediedækning. I dag er bowling et globalt fænomen med millioner af spillere og konkurrencer over hele verden. Så, fra sin tidlige oprindelse i antikken til dagens moderne spil, har bowling haft en lang og varieret historie, der har gjort det til en af de mest elskede rekreationssportsgrene i verden.
De Gæve Gallere stillede sig op, klar til at udfordre hinanden i en vild bowlingkamp. Men lige så snart de fik kuglerne i hænderne, så de ikke rigtig ud som den traditionelle bowling man kender. Vi havde fået tildelt nogle af de sidste baner, som vist er forbeholdt børn og uøvede bowlere. Men hold på bowlerhat og briller for dæleme om ikke der blev lavet strike i hele tre første kast af Disko – som på den måde tog bowlingen op på et helt nyt niveau. Det må være fordi der er noget som hedder en diskokugle – eller også var det “de sko” han havde på. Vi glemmer alt om at der stod folk på de første baner og lavede strikes i rap med underskrue kontinuerligt time efter time.
Også Porno og Martinix overraskede med at lave strike i første kast… og glemte så herefter næsten fuldstændigt teknikken bag succesen. Printeren spyttede kugler afsted som en ren kontormaskine og lavede en hel del X’er i regnskabet – nok til en flot flot andenplads. Mejerix kørte den mere hjem som en malkemaskine – og der var ofte fløde på toppen. Men ikke fløde nok til en Irish coffee. UnderDennis kom på banen med ganske hæderlige skud mod keglerne. Man må være ydmyg som han sagde – og afholdt sig således fra at lægge sig helt i top. Snotte var en ivrig bowler med tryk på kuglerne – også da denne styrtede lige ind i bommen… hvilket udløser 5 bødeøl.
Midt i spillet gik Martinix op for at skifte sko til nogle der lignede “de sko” disko havde på. Det hjalp ham dog ikke meget andet end at de klemte mindre.
Vi huskede at skåle flittigt undervejs og stemningen var god. Nogle fik årets første juleøl SKÅL!
Med Senilix på banen var der noget i gærde; hans bagerhånd styrtede morgenfriskt kuglerne mod de skræmte kegler der blev som smør og lod sig falde hengivent. Senilix sikrede sig således en tredjeplads i dagens dyst.
Obelix valgte selvfølgelig de tunge kugler – de som mindede mest om bautasten… og trillede nok også lidt som sådan. Men det var sjovt. Akkasut fulgte trop med en fascinerende spillestil og nogle skud hvis lige sjældent er set. Mobilix, den altid tilkoblede deltagende, havde besluttet at tage sin mobiltelefon med på banen. Han brugte telefonens accelerometersensor til at styre kuglens bevægelse. Det så ud, som om bolden blev styret af magiske kræfter, da den ændrede retning og hastighed i takt med Mobilix’ bevægelser med telefonen. Det var et syn, der fik alle til at tro, at han havde downloadet en hemmelig app for at blive den ultimative bowlingmester.
Boomeren som ikke var iført gallertrøje, men én som reklamererede for et knallertmærke, udholdt at overvære hele seancen, hvilket er en præstation som udløser to point… dog må han finde sig i at knallerttrøjen koster 15 bøde øl – som han valgte at dele ud af frisk fra fad, og slipper derfor med de resterende 5 bøde øl. Senilix er i den penible situation at hans trøje(r) ikke længere eksisterer og derfor får han 15 bødeøl for manglende trøje.
Pointfordeling:
Diskotix 6 point (ny galler i gult), Printix 5 point, Mejerix 4 point og 3 point til Akasuttix, Senilix, Martinix, Snottevix, Mobilix, Pornografix, Obelix og UnderDennis. Boomerangix 2 point, fuldtidstilskuer.
Opdateret bødeliste:
Snotte for at kaste med bommen nede 5 øl,
Senilix manglende trøje 15 øl,
Boomerangix 5 øl, rest af bøde for manglende trøje,
Miraculix 15 øl, gl gæld
Akkasuttix 5 øl, gl. gæld
Årets første gallerdag 1/10-2023, stod i fejring af Pornos 60 års dag.
En flot forsamling på 18 gallere (fuldtalligt) havde meldt deres ankomst, men på dagen trak Miraculix sig med skidepine. Onde tunger siger at han køber fødevarer med gule mærker og derfor blev ramt.
Porno og Majestix som stod for løjerne, holdt sig ude af holdene da der blev delt 3 med 5 gallere på hver. Det skal siges at hold 3 naturligt var lidt handicappede af at skulle have UnderDennis med sig. Udover ham var de Senilix, Fitnix, Boomer og Pasifix.
Hold 2 var Mejerix, Hørme, Akkasut, Printix og Mobilix, mens hold 1 bestod af Disko, Martinix, Limpix, Snotte og Obelix.
Der skulle dystes i frisbee, gåder, orienterings/observerings tur rundt om rådhuset, forhindringsbane, tårnbyg, Quiz om Arne og slutteligt en dræber af en Arne quiz om hovedstæder.
Frisbee til en kurv på gravhøjen klarede hold 1 og 2 bedst med 23 kast samlet for holdet, mens hold 3 brugte 27 kast. Porno havde til dagen sørger for både drivere, puttere og hvad man ellers kunne ønske sig til en gang tallerken kast. og som det fremgik var et hold lidt mere grundige end de andre, omend det betød færre point.
De 6 gåder blev 3 gættet af hold 2, 2 gåder af hold 1 mens hold 3 kunne 1. Tydeligvis var enkelte gallere ikke rigtig oplagte til at gætte at alder kun går op og aldrig kommer ned, mens det stadig er en hemmelighed, at hvis man har den ønsker man at dele den, men hvis man deler den har man den ikke længere. Ligeledes er ingenting det rigtige svar, på hvad der er større end gud, ondere end djævelen, noget de fattige har masser af, mens de rige burde have mere af det, og noget som samtidig vill slå dig ihjel hvis det var det eneste du spiser.
Observering på turen rundt udmøntede sig i 8 rigtige til hold 1, 7 rigtige til hold 2 og 3. Hvad nummer bor Brøndby kommune på?, hvor mange skulpturer er der foran rådhuset, hvem bor på sogneveje 25 og hvilket security selskab passer på remedierne der bruges til vejarbejdet på park alle, var blandt de ting der skulle observeres.
Gæt 13 ting om Arne havde hold 1 og 2 6 rigtige hver mens hold 3 havde 5 rigtige. Egentlig skræmmende lidt vi ved om Porno. Hans favorit øl var skuffende nok en Albani IPA og ikke Westvleteren. Hans drømmebil er den næste firmabil (uanset mærke), han er vild med Århus og kæmpe fan af vaffelis med alt for mange kugler i. En festool dyksav er yndlings værktøj, Porno fik briller som 18 årig (ikke som 4 mdr. gammel som foreslået af hold 1, eller som Printix mente at han var født med dem.) Porno nyder at lytte til Born in the USA med Bruce, mens han kigger på Convoy med Kris Kristoffersen.
Byg et tårn med skumfiduser og spaghetti, her byggede hold 1 og 3 et tårn på 70 cm, mens hold 2 nøjedes med 50 cm. Meget koncentreret indsat af alle 3 hold, da de på 5 minutter skulle bygge et tårn der kunne stå uden viagra eller andre hjælpe midler. Hold 2 fortrød lidt, at man ikke bare satte en spaghetti på den øverste skumfidus, det havde nok gjort tårnet lidt højere!
Slutteligt tog Porno quizzen om hovedstæder flere liv end rigtigt gættede, med 7 rigtige af hold 3 og 5 rigtige af de to øvrige hold. Her må jeg bare sige, at Dril Pigen er lig med TirAna og Litterære gryn er lig med BogOta ligesom giver et klart billed af niveauet i denne leg.
Samlet point fordeling blev:
Hold 1 en klar vinder med 16 point
Hold 2 fik 14 point og bliver toer
Hold 3 fik 11 point og bliver sidst.
På dagen blev der regnet forkert, hvorfor der blev annonceret at hold 3 var næstbedst, men fintælling har klargjort at dette ikke var sandt.
Arrangørerne slog med en terning (overvåget af flere gallere) for at blive placeret på et hold, og begge var dygtige nok til at ramme hold 1.
Der blev hygget, skålet og nydt det dejlige smørrebrød som Porno havde sørget for til forsamlingen.
Traditionen tro hold høvdingen en lykønskningstale, og den var usædvanlig kort, men meget præcis og med stor hyldest til den skønne 60 årige galler. Ligeledes var der gave i form af øl, gavekort til Silvan samt en whisky smagningstur med middag.
Der var ligeledes en lækker kage som skulle forestille en Bautasten som den Obelix bærer på ryggen, men mere lignede noget Obelix bærer i buksen!
Derudover var der masser af blandet øl (naturligvis Albani Mosaic IPA) Gin og Tonic (som gallerne vist havde fået deres ration af i Edinburgh) samt convojsere (eller som Hørme kaldte dem kallerbøjsere). og naturligvis Bailey til kaffen.
Der manglede ikke noget, og da de sidste gik ved 17.30 tiden var der stadig masser af alting, med undtagelse af gallere. TAK Porno for en super fed dag.
Lidt bøder blev uddelt:
Miraculix sent afbud 15 øl
Akkasut for sen ankomst 5 øl